Danmarks Biblioteksforenings strukturdebat 2011
DB, regioner og strukturen - hvordan skal vi udvikle vores fælles forening?
mandag den 10. oktober 2011
fredag den 16. september 2011
Danmarks Biblioteksforening, regioner og strukturen
Hvordan skal vi udvikle vores fælles forening?
I vores virksomhedsplan 2011 har vi bl.a. sat fokus på foreningens udvikling.
Organisationsudvikling
På denne baggrund blev der 15. april afholdt møde med repræsentanter fra alle regioner for at diskutere Danmarks Biblioteksforenings struktur, herunder særligt regionernes fremtidige rolle.
Nu starter vi debat om foreningens udvikling, om strukturen i organisationen, så vi både får strømlinet beslutningsstrukturen og blive mere slagkraftige, samtidig med at vi stadig har en bred politisk og faglig repræsentation.
Forudsætninger
I vores virksomhedsplan 2011 har vi bl.a. sat fokus på foreningens udvikling.
Organisationsudvikling
- Temadebat om indhold og struktur i organisationen
- Udvikle scenarier for fremtidens organisation
- Igangsætte debat med regionalforeninger
- Konkret afholdes møde med regionale formænd, næstformænd og FU
På denne baggrund blev der 15. april afholdt møde med repræsentanter fra alle regioner for at diskutere Danmarks Biblioteksforenings struktur, herunder særligt regionernes fremtidige rolle.
Nu starter vi debat om foreningens udvikling, om strukturen i organisationen, så vi både får strømlinet beslutningsstrukturen og blive mere slagkraftige, samtidig med at vi stadig har en bred politisk og faglig repræsentation.
Forudsætninger
- En politisk og geografisk repræsentativ landsorganisation
- Regioner (og tidl. Amtsforeninger) bliver brugt som rekrutterings-grundlag for repræsentantskabet, suppleret op med tillægsmandater - Sikre en demokratisk (politisk) repræsentation fra medlemskommuner
- Sikre en demokratisk (faglig) repræsentation
- Skabe politisk og fagligt ejerskab
- Skabe aktivitet regionalt på tværs af kommuner
Skitse til tidsplan for strukturdebat
15. april 2011 | Fællesmøde med regionsforeningerne |
Maj 2011 | Debatoplæg om strukturen i DB |
September 2011 |
|
28. - 30. marts 2012 | DB Årsmøde – temadebat om struktur |
20. april 2012 | Fællesmøde med regionsforeningerne |
Maj 2012 | Der udsendes forslag til ny struktur |
Juni – oktober 2012 | Debatperiode |
November 2012 | Repræsentantskabet behandler forslag til vedtægt |
13. 15. marts 2013 | DB årsmøde vedtager nye vedtægter (og struktur) |
Januar 2014 | Valg til Repræsentantskab |
Marts 2014 | Nyt repræsentantskab tiltræder |
Nye Spor
I foreningen lægger vi nu op til debat om hvordan vi skal ud. For at få debatten på skinner har vi udlagt nogle spor, men det fremtidige landskab kender vi ikke, så måske er det helt andre spor der skal lægges. MEN det skal DU være med til.
Så kom med din ide og mening om hvordan vi udvikler en stærk interesseorganisation for biblioteker og kommunale kulturpolitikere.
Vi bygger bl.a. på:
I alle forslag forudsættes at status for personlige medlemmer og institutions-/organisationsmedlemmer (som ikke er kommunale folkebiblioteker) er uændret. Dvs. deres repræsentation i styrende organer tilpasses i forhold til den politiske repræsentation.
For at styrke det faglige engagement kan en udvidet faglig struktur overvejes, fx i form af interessegrupper. Sådanne kan enten relatere sig til konkrete og aktuelle emner og have ad hoc status som fx Digitaliseringsudvalget eller have en mere permanent status som DB’s Kulturudvalg.
Evt. kunne man overveje at etablere en ”New Professionals” gruppe for at stimulere fødekæden.
Så kom med din ide og mening om hvordan vi udvikler en stærk interesseorganisation for biblioteker og kommunale kulturpolitikere.
Vi bygger bl.a. på:
- Politisk ejerskab, engagement og tyngde
- Repræsentativ geografisk og politisk dækning
- Samarbejde mellem fagfolk og politikere
- Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
- Lokalt debat
- Næring til udvikling
I alle forslag forudsættes at status for personlige medlemmer og institutions-/organisationsmedlemmer (som ikke er kommunale folkebiblioteker) er uændret. Dvs. deres repræsentation i styrende organer tilpasses i forhold til den politiske repræsentation.
For at styrke det faglige engagement kan en udvidet faglig struktur overvejes, fx i form af interessegrupper. Sådanne kan enten relatere sig til konkrete og aktuelle emner og have ad hoc status som fx Digitaliseringsudvalget eller have en mere permanent status som DB’s Kulturudvalg.
Evt. kunne man overveje at etablere en ”New Professionals” gruppe for at stimulere fødekæden.
Oplæg: Spor 1
DB 2011 opdateret
Den nuværende struktur, med tilpasning og større central koordinering fra hovedforeningen
Fordele
Kendt struktur, der er geografisk og demokratisk ”nem”
Ulemper
Meget store regioner, hvor det er vanskeligt at skabe politisk engagement p.g.a. afstande.
Den nuværende struktur, med tilpasning og større central koordinering fra hovedforeningen
Fordele
Kendt struktur, der er geografisk og demokratisk ”nem”
Ulemper
Meget store regioner, hvor det er vanskeligt at skabe politisk engagement p.g.a. afstande.
Oplæg: Spor 2
Delegeret forsamling
Kommunerne er direkte medlemmer og vælger selv repræsentanter til repræsentantskab/delegeretmøde, der så vælger bestyrelsen. Hovedforeningen laver alle aktiviteter også lokalt.
Fordele
Alle medlemskommuner repræsenteres. Der spares ressourcer til regionale tiltag.
Ulemper
Hvis en repræsentativ politisk fordeling skal sikres, bliver det meget stort antal delegerede (f.eks. er der p.t. 166 medlemmer i KL’s bestyrelse). Eller politisk skæv fordeling, der ikke bygger på demokratisk pluralisme
Kommunerne er direkte medlemmer og vælger selv repræsentanter til repræsentantskab/delegeretmøde, der så vælger bestyrelsen. Hovedforeningen laver alle aktiviteter også lokalt.
Fordele
Alle medlemskommuner repræsenteres. Der spares ressourcer til regionale tiltag.
Ulemper
Hvis en repræsentativ politisk fordeling skal sikres, bliver det meget stort antal delegerede (f.eks. er der p.t. 166 medlemmer i KL’s bestyrelse). Eller politisk skæv fordeling, der ikke bygger på demokratisk pluralisme
Oplæg: Spor 3
Kulturregioner
Kommunerne er direkte medlemmer og vælger selv repræsentanter til repræsentantskab/delegeretmøde, der så vælger bestyrelsen. Det drejer sig p.t. cirka samme antal som de tidligere amter, men med anden geografisk fordeling. Hovedforeningen laver alle aktiviteter også lokalt.
Fordele
Mindre geografiske enheder, samarbejde på tværs af kommuner, der kender hinanden
Ulemper
Der er store forskelle i Kulturregionernes størrelser og indhold. Det er op til de enkelte kommuner om de er med. Kulturministeren bestemmer kulturaftalerne længde og indhold
Kommunerne er direkte medlemmer og vælger selv repræsentanter til repræsentantskab/delegeretmøde, der så vælger bestyrelsen. Det drejer sig p.t. cirka samme antal som de tidligere amter, men med anden geografisk fordeling. Hovedforeningen laver alle aktiviteter også lokalt.
Fordele
Mindre geografiske enheder, samarbejde på tværs af kommuner, der kender hinanden
Ulemper
Der er store forskelle i Kulturregionernes størrelser og indhold. Det er op til de enkelte kommuner om de er med. Kulturministeren bestemmer kulturaftalerne længde og indhold
Abonner på:
Opslag (Atom)